Gorgonzola Konsortiets virtuelle tur fortsætter med anden etape: til Cremona som er hjemsted for senneppen, som er ideel til at ledsage den pikante Gorgonzola; herefter Brescia, “Italiens Løvinde”, som er et udmærket startsted til en tur blandt Franciacortas vinmarker; til sidst Lodi der, takket være sit område der hovedsageligt består af landbrug og dyreavl, er et meget vigtigt centrum for mejeriproduktion.
Gennem Navigli’s konstruktion omkring 1500, voksede Gorgonzolaproduktionen enormt netop i området mellem Milano og Lodigiano, takket være det at osten nu kunne transporteres hurtigt til Milano, hvor der var gang i handelen, især i forbindelse med messerne.
Gorgonzola, som siden 1996 har kunnet prale af titlen “BOB produkt”, er tæt knyttet til sit område. Produktion og omdannelse af råvarer skal nemlig foregå indenfor konsortieområdet som er lukket med symbolske og præcise grænser. BOB-certificeringen bliver derved en garanti for forbrugeren, der får en vished for at hele produktionskæden bliver udført i netop det geografiske område, med respekt for dettes historie og traditioner.