Historie

Efter et møde i Stresa mellem alle de største europæiske mejerieksperter blev der underskrevet en konvention den 1. juni 1951 for at beskytte Europas største og mest typiske mejeriprodukter.

Året efter, nærmere bestemt den 30. oktober 1955, blev oprindelsesbetegnelserne Parmigiano-Reggiano, Grana-Padano, Gorgonzola, Pecorino Romano, Fontina og Pecorino Siciliano officielt anerkendt med præsidentdekret 1269.

I 1968 opstod der endda to frivillige konsortier: det første i Novara hos det lokale handelskammer, som bestod af små producenter fra Novara-provinsen, og det andet i Milano i hovedkvarteret for den italienske mejeriforening, som hovedsageligt bestod af store industrier i sektoren.

I 1971 gav et ministerielt dekret konsortiet til opgave at overvåge produktionen og handlen med gorgonzolaost. I løbet af disse år blev organisationens opgaver, kompetencer og strukturelle organisation defineret, og det oprindelsesmærke, der skulle anbringes på den producerede ost, blev undersøgt og forberedt.

Først den 1. marts 1975 begyndte man at mærke friskost med det visuelle mærke “” på den aluminiumsfolie, som gorgonzolaen er pakket ind i, når den markedsføres. Dette blev sanktioneret med offentliggørelse i det officielle tidende den 15/5/75.

Med EF-forordning 1107/96 blev gorgonzola-ost anerkendt og registreret af EU på listen over “dop”-produkter den 12. juni 1996.

Med et nyt dekret af 24. april 2002 anerkendte og tildelte ministeriet for landbrugs- og skovbrugspolitik konsortiet opgaven med at udføre aktiviteter vedrørende forslag til produktionsregler, dem til forbedring af kvaliteten af samme, også med hensyn til fødevaresikkerhed, samt i samarbejde med det samme ministerium at udføre aktiviteter til beskyttelse mod misbrug, illoyal konkurrence, forfalskning og ukorrekt brug af den beskyttede betegnelse.