Konsortiet Gorgonzola BOB forbereder sig, sammen med Afidop, Foreningen for Italienske BOB- og BGB-oste, på at komme til den 69. udgave af Summer Fancy Food, der finder sted fra d. 29. juni til d. 1. juli 2025 på Javits Convention Center i hjertet af Manhattan, New York.
Det vil være en yderlige promoveringslejlighed for Gorgonzola BOB til det nordamerikanske marked, som tæller et stort antal entusiaster, men som også betaler prisen for den manglende juridisk beskyttelse. Derfor er det endnu vigtigere, at gøre det amerikanske publikum bekendt med Gorgonzola BOB’s kvalitet og smag, den eneste autentiske “Made in Italy”, fordi den er skabt af råmaterialer og de italienske mejeriers håndværk, som konsortiets formand, Antonio Auricchio, understreger.
I årets to første måneder blev der sendt 5.605 milde og pikante Gorgonzola BOB-ostehjul til USA – en lille stigning (2,3%) i forhold til samme periode forrige år – og placerer så det amerikanske marked på førstepladsen blandt landene udenfor EU.
Den største udfordring i USA er dén, der relaterer til de amerikanske toldafgifter, som betydeligt kan øge omkostningen af Gorgonzola BOB i USA, hvis de fastholdes. Formand Auricchio møder den italienske ambassadør i New York, Mariangela Zappia, for at drøfte sagen og gå i dybden om anliggender relaterede til beskyttelse af Gorgonzola og de andre italienske BOB- og BGB-oste i USA.