Formanden Antonio Auricchio kommenterer dataene set ud fra den internationale situation og kaster et blik på Konsortiets næste events
Konsortiet for Beskyttelse af Gorgonzola BOB Osten offentliggør produktionsdataene pr. 31 december 2023, der viser 5.178.975 producerede oste i det seneste år, med en forøgelse på 2,59% i forhold til 2022.
De 39 sammensluttede virksomheder, fordelt på femten produktionsprovinser mellem Piemonte og Lombardiet, producerede 130.664 flere oste i forhold til 2022, men det er Piemonte der driver væksten med hele 3.757.088 oste i 2023 (+3,58%).
Antonio Auricchio, formand for Konsortiet Gorgonzola BOB, kommenterer dataene således: “Efter tilbageslaget i 2022, det første i løbet af ti år, er Gorgonzola BOB-produktionen vendt tilbage til en positiv retning med over 130 tusinde flere producerede oste sidste år. Det synes jeg er et fint resultat, fordi vi har genoprettet mere end halvdelen af hvad vi tabte i 2022, og det har vi gjort i en tid der er svær for samtlige BOB mejerier, fordi landbruget lider pga. klimaændringerne og en international situation præget af katastrofale krigskonflikter i hele verden med efterfølgende konsekvenser på de traditionelle handelsruter. Trods vanskeligheder er jeg dog virkeligt overbevist om vigtigheden af ikke at sætte priserne ned, netop fordi vores produkter er italienske certificerede produkter af yderst høj kvalitet, og sådan opfattes de også af hele verdens forbrugere”.
Hvad angår type, stoppede produktionen af den pikante type Gorgonzola BOB sidste år ved 614.039 oste, svarende til 11,86% af den samlede mængde, et fald på 2,47% i forhold til 2022. Friskproduktet, beregnet til afskæring i nuet, formindskes også (-25,21%), mens data der relaterer til fremstilling af Gorgonzola kommende fra økologisk landbrug bestemt er positiv og vokser med 19%, der svarer til 8.032 flere producerede oste i 2023.
For hvad der vedrører råvaren præciserer formand Auricchio: “Vi havde en mindre mængde mælk i efterårsmånederne, der normalt er de rigeste hvad mælkeproduktionen angår, og til en pris der, trods at den er faldet i forhold til de sidste års utrolige stigninger, forbliver højere i forhold til den franske og tyske. Dette hjælper os ikke i konkurrencen med vores europæiske fætre”. Og vedrørende eksporten, hvor dataene stoppede i september 2023 med 18.311 tons eksporterede Gorgonzola BOB fra januar til september, fortsætter Auricchio: “Eksporten er altid gået meget fint, det har hjulpet os selv i de svære år og i øjeblikket er den stabil. Jeg venter på at se dataene fra det sidste kvartal, inden jeg udtaler mig, men jeg kan sige, at der også skal oprettes gunstige forhold til vores produkter på globalt plan. Her tænker jeg for eksempel på, at tolden på import til USA indtil videre har været fastfrosset og aldrig afskaffet. Det siger sig selv, at en kursændring ville være katastrofal for os, når man tænker på dette års amerikanske valg.”
Når Antonio Auricchio ser på fremtiden, konkluderer han: “Gorgonzola er en af de fortræffeligheder som verden misunder os, og Konsortiet er altid engageret i at bringe den ud til de internationale messer i Italien, Europa, USA og Asien. I 2024 vil vi naturligvis være til stede ved Cibus i Parma (7/10 maj), og ved Sial i Paris (19/23 oktober), og for allerførste gang deltager vi, som Konsortium, også ved Summer Fancy Food i New York (23/25 juni). I øjeblikket er vi ved at definere deltagelsen ved Foodex, som er på programmet i Tokyo til marts”.