DK

Søg

GORGONZOLA BOB ELLER GORGONZOLA POP? Fra tusindårig ost til socialt ikon: Konsortiet fejrer sine 30 BOB-år med rekordtal

Nyheder

25 maj 2026

4min

0 udsigt

GORGONZOLA BOB ELLER GORGONZOLA POP? Fra tusindårig ost til socialt ikon: Konsortiet fejrer sine 30 BOB-år med rekordtal

En tusindårig lang rejse, i stand til at omdanne en af Italiens ældste oste til et globalt fænomen og „pop‟. Konsortiet til Beskyttelse af Gorgonzola-Osten fejrede sin 56. årlige generalforsamling i Milano for medlemmerne, et event der dette år indtager en symbolsk værdi:

den markerer nemlig 30 års jubilæum for Gorgonzolas optagelse blandt produkter med Beskyttet Oprindelsesbetegnelse (juni 1996).

Ved eventet, der blev holdt den 7. maj i Westin Palace og ledet af Francesca Romana Barberini, deltog formanden for Konsortiet, Antonio Auricchio, sammen med eksperter som Mauro Rosati, direktør for Fondazione Qualivita og Origin Italia, formidleren Federico Quaranta, madantropolog Ilaria Vitali og food-creator Federico Fusca i debatten.

Den institutionelle støtte var uundværlig, med videobidrag fra minister Francesco Lollobrigida (MASAF) samt formændene for region Lombardiet, Attilio Fontana, og for region Piemonte, Alberto Cirio. Konsortiet valgte den betydningsfulde titel “EN UNIK SMAG GENNEM MERE END TUSIND ÅR” til eventet for således at fremhæve rejsen, som Gorgonzola har foretaget fra sin oprindelse, der kan spores tilbage til år 1007 i området mellem Piemonte og Lombardiet, til den er blevet et produkt uden sidestykke i verden, i stand til at imødegå de nye kommunikationsmåder med succes, og blive det femte vigtigste certificerede produkt, indenfor den italienske landbrugsfødevaresektor (Ismea-Qualivita-rapport).

FILOSOFIEN OM BOB-ECONOMY

Mauro Rosati, forfatter til den nye bog “La filosofia della BOB Economy”. (Filosofien om BOB-Economy), understregede, hvordan landbrugs- og fødevaresektoren er den eneste sektor med strukturel vækst i Italien (+25,3% fra 2020): „For tredive år siden i Italien var de førende sektorer mode og biler, mens ostene „talte fransk‟; i dag er Gorgonzola et identitetssymbol: vi har ikke et landshold vi kan heppe på, men vi har Gorgonzola!”.

En model, som også fremmer generationsskifte, tilføjer Auricchio: hos BOB og BGB-virksomhederne registrerer man en meget høj procentdel blandt de unge, som vælger at forblive i området.

Federico Quaranta, som fortæller om personerne, der producerer Gorgonzola, har samme mening, “de har gjort den til en myte. Den stammer fra cisterciensermunkenes tid; Cistercium var marskland, og mennesket generobrede området og skabte jord til dyrefoder. Sådan blev Gorgonzola identitetsskabende, og uden denne identitet er Italien intet værd”.

FRA MIDDELALDEREN TIL SOCIALE MEDIER: ET KAMALEONTISK IKON

Det er Ilaria Vitali, grundlægger af Laboratoriet for Madantropologi, der her taler om et produkt, der ikke er standardiseret, som bør opleves for at blive forstået, og hvor personer fra hele verden mødes, for at lave mad sammen: “Jeg synes, der er en modig skønhed i Gorgonzolas årer, en mangfoldighed, der giver utallige muligheder for at fortælle om sig, lige fra legender om den til dens værdi som italienskhed i verden. Jeg forklarede det sådan til min søn, der skulle overvinde sin første tøven: det er en ost med tatoveringer, den der har personlighed til at kunne udskille sig fra alle andre. Takket være Konsortiets beskyttelse kan Gorgonzola i dag betragte sig som en bevidst rejsende, som ikke er bange for at konfrontere sig med verden; et kamaleontisk ikon, der garanterer den stærke, men bløde, smag, som formår at mødes med forskellighed, dog uden aldrig at miste sig selv, fordi den ved, hvor den præcist kommer fra”.

Gorgonzolas alsidighed fremhæves også af Federico Fusca, “pop mesterkok” med over 1,3 mio. følgere, som har skabt utallige opskrifter til Konsortiet. “Det er en ost, der kan sættes sammen med mange forskellige smage, uden at den nogensinde ændrer sig. Jeg elsker at fortælle den på en enkelt måde, men samtidigt give den den der mood “pop”, som kan nå ud til en en masse personer, også takket være brug af massekanaler. En smuk, cremet Gorgonzola i forgrunden er ganske enkelt uimodståelig”.

Fra BOB-ost til Pop-ikon har eventet nemlig villet fejre og dele Gorgonzola BOB´s lange rejse. Et typisk produkt fra den kulinariske italienske tradition, som, takket være sin storartede personlighed, har formået at forny sin opfattelse og nå nye forbrugsgenerationer ved at have rejst fra år 1007 til det nye årtusinde.

Projekt finansieret af Udvikling af Landdistrikter i Piemonte 2023 – 2027 Indsats SRG10 Promovering af kvalitetsprodukter
regione.piemonte.it/svilupporurale