Der blev eksporteret 25.445 ton Gorgonzola BOB i 2025, som svarer til cirka 39 % af den årlige produktion (data: Clal). Sammenlignet med året før viser det et lille fald på 2,14 % i forhold til 2024.
Blandt de vigtigste årsager til denne nedgang, påpeger formanden for Konsortiet for Beskyttelse af Gorgonzola BOB-Osten, Antonio Auricchio, forskellige faktorer som bl.a. det internationale klima med usikkerhed, fald i forbruget på forskellige markeder, prisforøgelse af råmaterialer og energi. “Det er et fald der ikke alarmerer os, også fordi det vedrører hele branchen, og det er helt sikkert ikke et tegn på en mindre forkærlighed til Gorgonzolaosten. Dog tændtes der en rød alarm, og hvis der findes kritiske punkter skal disse analyseres og forstås”. For Auricchio eksisterer der nemlig et fald i de producerende virksomheders konkurrenceevne, og det begrundes sikkert mistillid blandt forbrugerne, som tynges af en ustabil international konjunktur, præget af geopolitiske spændinger, stigende protektionisme og forværrede internationale forhold pga. de mange konflikter med en forøgelse af energiomkostningerne. Man skal heller ikke undervurdere “blokering af Hormuz-strædet – fortsætter Auricchio – for den medfører en kraftig, ukontrollerbar forøgelse i energiprisen over tid. Der er meget uvished, og det komplicerer erhvervsdrivernes valg, der naturligvis skal planlægges over en længere periode, og det skræmmer forbrugerne, der søger mod en sikker værdi som guld”.
Så ingen alarm, men alligevel skal vi lige tænke lidt over det. “Vi bliver nødt til at stå sammen – afslutter Auricchio – landmænd, producenter, konsortier og politiske klasser, for at modvirke dette usikre klima, og gribe ind, hvor det er muligt, for konkret at støtte “Made in Italy”-produktionerne.
EKSPORT – LAND FOR LAND
Blandt de første tre lande, hvad angår import af Gorgonzola BOB i 2025, er det Frankrig der vokser (511.494 ostehjul, +2,38 %), som alene optager cirka ¼ af den globale eksport, og Spanien (175.580 ostehjul, +3,17 %), mens eksporten til Tyskland (432.793 ostehjul, -6,9 %) er faldet kraftigt, som var det andet vigtigste marked, når det vedrører eksport. Eksporten af Gorgonzola til endnu et vigtigt marked, nemlig det hollandske (90.737 ostehjul, -16 %) er også faldet, såsom også eksporten til de vigtigste østeuropæiske lande: Polen (-1,9%), Rumænien (-15,7%) og Ungarn (-7,61 %), mens der vises en meget kraftig fremgang på det lettiske marked (+153 %) og det danske (+25 %).
I det geografiske Europa er Storbritanniens performance negativ (38.314 ostehjul; -6,58 %), mens den vokser med 8,8 % til Luxembourg, der med 113.952 importerede ostehjul så bliver det fjerde vigtigste marked for Gorgonzola på verdensplan.
Hvad angår resten af verden formindskes eksporten til USA (31.440 ostehjul; -2,62 %), som i anden halvdel af 2025 indførte toldafgifter på importen af europæiske produkter, mens Canadas performance virkeligt er positiv (+113 %). I Fjernøsten bekræftes den store interesse for Gorgonzola BOB blandt japanerne, hvor størstedelen er laktoseintolerante, som i 2025 importerede 41.758 ostehjul med en vækst på 2,5 %. Peru, Kasakhstan og Vietnam var lande med en trecifret vækst i 2025.
Når den serveres på spisebordet, er det ideelt at ledsage “Kongen af blåskimmelostene” med vine med en vis blødhed og fylde eller at sammensætte den med en øl, helst en dobbeltmaltet. Belgisk trappistøl eller passito-vine er ideelle til at fremhæve den pikante Gorgonzola BOB’s enestående smag, som er intens og kraftfuld.